onsdag den 27. juni 2012

I dag undrer jeg mig over...

... Hvorfor jeg kun har grå hår på højre side af mit hoved, hvorfor jeg altid kun kan have sideskilning i den ene retning.

... Hvorfor min overbo ALTID hører den samme Tina Dickow-sang.

... Hvad jeg har gjort, siden det skal være så elendigt sommervejr. Er ikke retfærdigt med Roskilde lige om hjørnet.

Til gengæld er jeg vild med:

- Miniserien Bomb Girls, som jeg så alle afsnit af i aftes i stedet for at gå ud at danse.


Seje kjoler, swing musik og drama. OG der kommer en sæson to. Ellers ville jeg også dø, for den slutter med den vildeste cliffhanger.

- Serien Girls, selvom jeg er lidt ved at brække mig over, at indtil nu kun er 10 afsnit. Er mit nye drug næstefter dans.

- Dans, dans, dans. Den anden aften var jeg ude og danse charleston møder folkedans møder moderne musik - i regnvejr! Og det var så sjovt. Bagefter dansede jeg swing iført gummistøvler og regnfrakke. Livet er smukt.

- Marias hjemmelavede rabarbersaft - Smager skønt og har den fineste, pigede farve.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar