fredag den 24. juli 2015

Ting, som gør glad

Jeg vågnede med den der følelse i mellemgulvet. Eller er det mellemgulvet, det hedder? Der lige under ribbenene. Det er sådan en slags trykken. Ikke i stød, men som om nogen presser en knytnæve ind i maven på mig og lader den sidde. Den følelse vågner jeg tit med. Og ovenikøbet havde jeg for tredje uge i træk også ondt i hovedet. Det er et mas med det hovedet. En smerte bag og lige over højre øje.

Jeg prøver at gøre ting, som gør mig glad og rolig. Til morgen betød det at ligge lidt og lytte til Mette, der gjorde klar til ferie og kigge på Pinterest. Stod op, spiste morgenmad, drak for meget kaffe (har ikke drukket kaffe i en uge) og hyggede med Mette. Da hun gik, lavede jeg yoga i tre kvarter.

Jeg prøver at holde fast i de ting, som ikke føles negative.

Fx kan jeg godt lide, når der kommer opdateringer fra Følg en Hjemløs. Hans betragtninger er så fine, og jeg bliver glad, når det er den bramfri og filosofiske hund, Felix, der skriver.

Og videoer som denne. Den bliver man glad af.

At stene på Pinterest, hvor jeg kigger på alt fra billeder af pæne til til inspirationssider om yoga.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar