søndag den 17. februar 2013

TekstTung

Jeg beklager mit lange og vedvarende fravær fra bloggen... Og jeg er seriøst ked af, at nogen ligefrem er blevet bekymret for mig. Jeg er ok... Ting har været virkelig dumme, men jeg er ok..

Udover almindelig knas i privaten, så blev min elskede hund, Theodor, pludselig meget syg. Han var gammel. Jeg ved ikke præcis HVOR gammel, men vi fik ham i 98, hvor han nok allerede var et par år, så han var jo nok i omegnen af 15 år. Gammel og grå, lidt dårligt til bens, men altid glad. Og indtil der i midten af marts var han i hvert fald ikke syg. Men en weekend fik han smerter, så mange at han lå og hylede hele dagen, fordi han havde ondt. Det er jo egentlig mine forældres hund, så han bor jo også derhjemme, og min mor fortalte, at det var rigtig slemt. Han fik det lidt bedre, men var stadig ikke frisk, og så var hun nødt til at tage den hårde beslutning og køre ham til dyrlægen, der satte en stopper for det stakkels dyrs lidelser... Jeg savner ham virkelig, han var verdens sødeste gravhund... Men vi skal jo alle herfra, og det var vist hans tur, øv.

Ugen efter blev min far virkelig syg igen. Han har ellers været forholdsvis stabil det seneste års tid, efter at han var virkelig syg sidste vinter. Han kom egentlig ind på hospitalet for at få fjernet væske mave og lunger, som han jævnligt gør, men pludselig var alle tal gale. Jeg besøgte ham en dag, hvor han hvert minut kastede grønsort væske op. Han kunne hverken spise eller sove for det. Og derudover var han panisk, fordi lægerne havde bedt ham tage stilling til, hvorvidt han ville genoplives, hvis han skulle få hjertestop. Hans tal blev bedre igen, men han havde ligesom mistet modet og var træt af det hele. Der var kort tid tale om, at han skulle på en slags opsynshjem, fordi lægerne ikke rigtig kunne gøre noget, men pludselig var han alt for svag til det. Og mandag, da jeg var kommet hjem fra dans og havde sat mig med en kop te og et blad, ringede en sygeplejerske til mig og sagde, at det nok var smart at komme ind nu, da de tænkte, at han godt kunne gå bort i løbet af natten. Jeg kunne hverken få fat i min mor eller bror, men min søster og kæreste tog med ind og tilbragte natten på hospitalet... Han var svag og forvirret, men jeg tror, han syntes, det var hyggeligt, at vi var der. Vi besøger ham jo, men for det meste én ad gangen, og det er egentlig ikke særligt hyggeligt. Ærligt talt. Han hører ikke så godt, så det er svært at føre en samtale... Men da vi var flere, så sad vi jo også og snakkede med hinanden, og det tror jeg, han syntes var rart og hyggeligt, og han grinte (læs: trak på smailebåndet), når jeg jokede. Han kunne ikke helt huske min kæreste navn, men det har han aldrig kunne. Hansiger altid "ham der" eller "kæresten", når han omtaler ham, men den nat sagde han "hej jens" til ham. Det hedder han nu ikke ;)

Efter den nat livede han lidt op. Begyndte at spise igen og tage medicin, og han fik også væske i drop igen. Det havde de ellers taget fra ham, for ikke at forlænge processen, som de sagde. Jeg har lige talt i telefon med ham, og selv om han sagde, han havde fået det dårligt igen og havde kastet op, så var han nemmere at forstå, end han plejer.

Derudover ham jeg fået nyt job og dermed endeligt ude af dagpengesystemet. Det er rart, selvom jobbet ikke er noget at råbe hurra for. Jeg arbejder 2-3 dage på det nye, og har fået en ekstra dag på det blad, jeg er redaktionssekretær. Mit gamle arbejde elsker jeg! Gid det kunne være fuldtid, så var min lykke gjort. Jeg er dog frustreret over at jeg får så lav løn begge steder... Jeg kunne bruge et normalt og stabilt liv, ligesom jeg føler, at alle andre har. Og at jeg ikke altid skulle føle mig presset af økonomi.

Så... Der er sket meget. Jeg er træt, og jeg føler mig stresset. Jeg er næsten aldrig hjemme. Enten er jeg på job, eller også er jeg til dans eller på hospitalet. Sådan føles det i hvert fald. I går vaskede jeg tøj for første gang i år. Har bare ikke været hjemme eller haft overskud. Heldigvis har jeg meget tøj, så det eneste der var begyndt at blive kritisk var undertøjsfronten, ha ha, det var lige før, jeg var tvunget til at gå med mine eneste par g-strenge!

Men der er også gode og fine ting! Sidste weekend var jeg i sommerhus med min kæreste, to bedste veninder og den enes mand og barn. Et øjeblik så det ud til at blive aflyst, og jeg havde glædet mig så meget, at jeg gav mig til at tudbrøle, da det gik den vej. Heldigvis kom vi af sted, blot kun med en enkelt overnatning. Men det blev til gåtur i sneen ved stranden, lækre burgere, bobler, spil og hygge.

Og min kæreste og jeg har købt flybilletter til en tur til Paris her til foråret! Jeg glæder mig så meget. Det bliver så fint og romantisk!

Nu bliver det her indlæg teksttungt! Jeg vil slutte af med kjolebilleder... I mit sidste indlæg viste jeg de to smukke vintagekjoler, som jeg købte hos smukt brugt i januar. Her kommer lidt mere kjoleværk er mine nyeste...

Kjole købt på ebay. En repro. Min meget om en anden kjole jeg har, der blot er sort og har sving i skørtet. Den elsker jeg også, men jeg er ikke så begejstret for sort, da jeg dels forsvinder lidt i det og bare synes, sort er lidt... kedeligt. Denne her er blå, og det er jeg mere til. Den er MEGET stram, puha, men den anden model var lidt for stor, så jeg besluttede mig for nummeret mindre. Jeg skal ikke spise for meget, når jeg har den på. Eller trække vejret for tit!


Impulskøb til nytår. Ups. Havde egentlig en anden kjole, jeg skulle have på, men havde pludselig trang til noget lidt sexet. Synes jeg denne her er. Jeg elsker min figur i den, men er lidt ked af den er sort... Den er fra Mondo Kaos og var dermed ikke i den billige ende, men det er en klassiker... Jeg havde de på igen i torsdags på kærestedate og dagen efter til fest, og den er sgu skøn!


Den ene kjole fra smukt brugt. Bliver en klar favorit. Elsker farven, elsker mønstret, elsker modellen. Kikset billede taget på toilettet på job, haha. Synes den er fin med den mintfarvede cardigan (79 kr. i HM, har den i flere farver, den er genial) og det brede bælte fra Dixie Grey.

Gid jeg var rig, for nu har jeg trang til nye kjoler igen. Synes, jeg mangler en fin hverdagskjole. Pønser på noget ternet, men lige nu er jeg helt flad.

Slut, over and out! OG jeg vender forhåbentlig snart tilbage :)

4 kommentarer:

  1. Pyha ha da, men godt at høre at det hele går frem! Du er sej Nat! Og tillykke med dagpengefarvel! Bare det var mig. 1 1/2 mdr tilbage og det mærkes på humøret!

    Dejligt at høre hvad det knuste hjerte skyldtes, jeg var vist med i det bekymrede kor.

    SvarSlet
  2. Ej, puh, sikke en omgang. :( Jeg bliver helt trist af at læse det, men som du ved kan jeg godt sætte mig ind i begge dele - aflivning af gamle, elskede kæledyr og forældre, der måske ikke klarer den. Jeg er virkelig glad for at din far kom ud på den anden side, selvom han stadig er syg. Og stakkels Theodor. :(
    Men sikke nogle flotte kjoler. Den første, der er stram, er virkelig flot til dig - og i hvert fald ikke FOR stram. :)

    SvarSlet
  3. Godt du er tilbage igen! Du skal da ikke undskylde for at gøre os bekymrede. Du skylder jo ingen at skrive noget, og jeg kender dig ikke engang personligt - men jeg tænkte alligevel på dig, da dit sidste indlæg i januar handlede om, at du var ked af det.

    Rigtig god bedring til din far! Og tillykke med jobbet, selv om det ikke er det fedeste. Jeg sidder selv i et kedeligt og stressende job, jeg ikke er uddannet til, fordi jeg var desperat til sidst (var i dagpengesystemet næsten to et halvt år).

    SvarSlet
  4. Åh, og kondolerer med Theodor (det udtryk synes jeg godt, man kan bruge om en hund, der lyder til at have været et familiemedlem). Fint navn han havde.

    SvarSlet